Sorte Faner

August Strindbergs glemte og mest nådesløse mesterværk, nu endelig i en længe ventet nyoversættelse.



Da Sorte Faner udkom i 1907 efter flere års censur og udgiverskræk, rystede den den skandinaviske offentlighed. Romanen var en litterær håndgranat, der trak tæppet væk under den kulturelle elite og udstillede det stockholmske cafésamfund som et moralsk morads af forfængelighed, plagiat og åndeligt snylteri.

I centrum af denne mørke og bidske satire står den litterære igle Zachris og hans hustru Jenny. Zachris er en kamæleon uden eget skabergeni, en mand, der udsuger sine omgivelser for idéer, sprog og menneskelig substans for derefter at promovere sig selv som fremskridtets og sandhedens profet. Over for parnassets rævekager og kyniske magtkampe står »Klostret« på bjerget, et eksil for de mænd, der har forsagt verden og dens humbug for i isolation at søge en dybere, uspoleret sandhed.



Sorte Faner er en universel og rammende civilisationskritik om forkyndere, der har tabt kontakten med kablet deroppe. Det er en tidløs skildring af, hvordan et samfund, der bygger på løgn og stjålne omdømmer, i sidste ende vil æde sig selv op indefra, indtil alt ligger tilbage som intet andet end en smule savsmuld i skovbundens mos.



Denne udgivelse markerer en litterær begivenhed: For første gang i over 100 år foreligger Strindbergs visionære og nådesløse kultklassiker i en fuldstændig nyoversættelse til dansk, der nænsomt og præcist bringer Strindbergs kradse klarsyn ind i det 21. århundrede.