”Gul tvang” giver psykiatrien mulighed for og pligt til tvangsindlægge og at tvangsbehandle, når ”udsigten til helbredelse eller en betydelig afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet”.
”Gul tvang” blev efter megen diskussion indført i Sindssygeloven af 1938 og praktiseres fortsat således, at der nu årligt tvangsindlægges ca. 2000 fredelige borgere til ”deres eget bedste” på grundlag af psykiaterens skøn. Antallet er ligeså upræcist som statistikken.
Psykologi, adfærdsvidenskab, humaniora generelt samt menneskerettigheder er nu udviklet så vidt, at der er grundlag for en ny diskussion om ”gul tvang”. Diskussionen bør føre til ”gul tvang”s afskaffelse og altså indskrænke psykiateres adgang til at anvende tvang overfor fredelige borgere, hvis
problemer må løses på fredelig vis i lokalsamfundet.