Selvfølgelig lyver alle lidt en gang imellem. Ældre søskende, blærerøve i skolegården og nogle gange en selv. Fake news derimod er løgnehistorier i helt stor stil. Fake news vil slukke for vores hjerne og tænde for vores følelser, så vi af en ren angst, vrede eller latter slet ikke bemærker, at vi bliver narret.
Men vi har brug for sandheden! Den er en superlim for tilliden imellem mennesker, og den er et kompas, der forhindrer, at vi alle sammen farer håbløst vild i vrøvl og sludder.
SANDHEDSSØGERE, GØR JER KLAR!
Sybille Hein fortæller, hvor kompliceret det er med alle de fake news – krydret med de sjoveste illustrationer.