"Plastikkortene holdes ømt mod terminalen.Et krystalklart miniskrig,hver gang en transaktioner gået igennem."Om bogen:Man arbejder i en butik, man er der hver dag og stiller op, trimmer og sælger.Varerne er nuttede, farvestrålende, velduftende, hylderne er fyldt med syngende fødselsdagskort, Top Model-opgavebøger og glimmertusser, lageret i kælderen er klaustrofobisk og uhyggeligt.Man leder efter steder, hvor man kan leve og tænke. Det er svært.Detail er en sisyfosfortælling fra en butiksvirkelighed, du troede, du kendte.Om forfatteren:Christine Lind Ditlevsen er født i 1971 og er opvokset i Nykøbing Falster og København. Udgav i 2015 romanen fredag, lørdag, søndag, som blev indstillet til Bogforums Debutantpris og Læsernes Bogpris, og i 2022 Som om natten varer evigt. Har selv arbejdet i detailhandlen, men vil ikke fortælle hvor.