Vand, vin og vilde omveje

Det her er ikke en manual i sejlads. Det er heller ikke en rejseguide. Det er en dagbog. En fortælling i jeg-form. Med fejl, filosofi, vinpletter og venlighed. Den er skrevet, som dagene føltes: med svingninger mellem grin og træthed, mellem havblik og storm i maven. Den er for dig, hvis du nogensinde har drømt om at sejle væk, bare lidt, og samtidig komme lidt tættere på noget ægte. Det er en personlig og humoristisk autofiktion fra et bådeventyr gennem Europas floder fra Montenegro til Danmark, hvor sluser, tilfældige møder, vin og små refleksioner fylder mindst lige så meget som destinationerne.

Louise Berg er fortælleren. Hun er en kvinde i sin bedste alder, midt i livet og mor til to store børn. Hun bor i en dansk provinsby og til daglig arbejder hun som regnskabschef; et liv med tal, struktur og deadlines. Men indeni bor der også noget andet: en længsel efter frihed, efter nærvær og efter at mærke livet ske, mens det sker. Louise har ikke altid styr på retningen, men hun har en sjælden evne til at være til stede i det uperfekte. Hun vil helst være med dér, hvor livet sker. Også når det indebærer 23 sluser på 23 kilometer eller halvdårligt vejr med blæst og regn, der ikke rigtig kan beslutte sig for, om den vil stoppe.

Hun skriver med varme og nysgerrighed, med en humor der redder selv de mest absurde situationer, og med et blik for det menneskelige i det skæve og skrøbelige.

For måske handler denne rejse ikke kun om at sejle hjem gennem Europa, men også om at finde hjem i sig selv. Sådan noget, der kan få læseren til både at smile, kigge ud ad vinduet og tænke: Nå ja, sådan føles det også at være menneske.