Georg Oldskov, én af Danmarks særeste og mest velskrivende prosaister, og en dygtig lyriker når ånden griber ham, har gennem årene beriget det ganske litterære land og det danske sprog med sin magiske, groteske, bibliofile, humoristiske, liderlige, esoteriske, grufulde og dybt humanistiske skrift. Senest er udkommet novellesamlingen Øjne der ligner fingre (2020), og de to spraglede kortprosakvintetter At spille skak med vinden (2023) og En fugl fanget i vinden (2026) .
Under skriftens dække er et lidt mere fokuseret værk - en slags poetik, om man vil, men ikke på den sædvanlige højpandede, kedsommelige måde, men vildtvoksende, tankevækkende og provokerende på den særegne Oldskovske manér. Han skriver selv i bogens forord:
"Dette er en bog om ord og bogstaver, om skrift, tanke, tale og tavshed, om bøger, om skrig og lyd og stilhed. Om løgn og sandhed. Om at se og lytte – og om at være blind og døv. Om ord som skel og afstand, og om ord som ophævelsen af skel og afstand. Om med ord, såvel som med deres fravær at knytte forbindelse mellem fortid og fremtid. Kort sagt: om alt det, der interesserer dig."
Oldskovs kryptiske tekstunivers henter inspiration fra alverdens religioner, esoteriske og metafysiske skoler, men formår på sin egen sære måde at trække det hele ned på jorden og gøre det levende og relevant i det affortryllede 21. århundredes senkapitalistiske postcivilisation.
Hvis nogen havde lånerkort til biblioteket i Alexandria, var det med garanti Georg Oldskov.
