To konger

”Hæng ham,” befalede officeren.
To mænd tog, hvad der var tilbage af manden og bar ham hen til et træ i udkanten af lysningen, hvor de slog et reb om halsen på ham og hejste ham op i træet. Anton syntes, at det tog evigheder, før han stop¬pede med at bevæge sig, men endelig så det ud, som om han var død. Mændene lod ham hænge i træet i nogen tid endnu, og Inge, som havde set hele optrinnet, vendte sig mod soldaten, der bar ham.
”Er han død nu?” spurgte barnet. Soldaten nikkede, og Inge så igen på den hængte mand.
”Så begrav ham,” sagde han.

Den syvende januar 1131 blev Knud Lavard, søn af Erik Ejegod, myrdet af sin fætter Magnus, søn af Kong Niels af Danmark. Efter således at have ryddet Knud af vejen var kronen sikret, troede Magnus; men i stedet blev mordet startskuddet til en borgerkrig, der skulle hærge Danmark de næste 27 år.
I den periode blev fire danske konger, tre medkonger og 13 prinser myrdet i kampen om kongemagten, og efter blodgildet i Roskilde og det efterfølgende slag på Grathe Hede stod kun én prins i den regeringsduelige alder tilbage: Valdemar, søn af Knud Lavard, født en uge efter mordet på sin far.

Trilogien Ejegods Forbandelse handler om disse tider.
Anden del, To Konger, beskriver perioden under Erik Emune og Erik Lam, men deres historie tager os også med til Norge og Irland.