Tiden og sandheden

Denne digtsamling er en rejse gennem livet, som det leves – råt, ærligt og uden pynt. Her mødes smerte og håb, fald og værdighed og menneskets søgen efter sig selv i en verden, der ikke altid er let. Gennem enkle, men stærke ord tegnes et billede af kamp, kærlighed og det at finde fred i sig selv.
Digtene afspejler oplevelsen af at miste fodfæstet og finde det igen, at se sine egne svagheder i øjnene og forvandle dem til styrke. Det er en bog for dem, der har mistet, søgt og fundet – eller stadig er på vej.
Varm, oprigtig og menneskelig minder denne bog os om, at selv i mørket tændes et lys.
Uddrag af bogen
Jeg gik længe med en storm i brystet,
og lærte at kalde den ro, når ingen så det.
Mine skridt var tunge af det, jeg ikke turde sige,
men blev lettere, da jeg endelig så indad.
Det var ikke dagen, der reddede mig,
men øjeblikket hvor jeg holdt op med at flygte fra mig selv.
I et knust spejl så jeg ikke længere skam,
men et menneske, der var ved at blive helt.
Jeg troede, styrke var at stå alene,
men fandt den i at erkende svagheden.
Og dér, i stilheden jeg frygtede mest,
tændtes et lys, som ikke slukker.
Om forfatteren
Guðmundur Óskarsson begyndte at skrive digte som sekstenårig og bevarede dem i stilhed gennem årene. I hans værker spejles livserfaring, søgen og indre kamp. Nu, som pensionist, træder han frem og udgiver digtene – ærlige, rå og formet af tidens gang og hans egen livsrejse.