Tiden forsvinder

Tiden forsvinder er en historisk fiktion, som handler om en fjern fortid set med nutidige øjne. Øjnene tilhører en frustreret eksgymnasielærer, der uforvarende bliver konfronteret med det første Christiansborg og nogle af dets beboere i 1741. Teksten beskriver enevældens magtiscenesættelse og livsstil, men forsøger også at nuancere det konventionelle billede af tiden og dens personer.



Uddrag af bogen
På sengen ligger et tæppe, en stor tung dyne og en hovedpude. Han hader normalt at overnatte fremmede steder, fx at være på studietur og være tvunget til at bo på ubekvemme hoteller med larmende elever på alle sider, her er der i det mindste ingen lyde. Det er heller ikke noget sengelinned – og han tør ikke tænke på, hvad der kan være i sengehalmen under tæppet; men nu er han bare så træt, at han falder i søvn med det samme. Det kan ikke lade sig gøre at være i en anden tid, i en fjern fortid – han kan ikke engang præcist genkalde sig dagen i går. Kun mere eller mindre tågede glimt af et forløb, men at være der, nej.



Om forfatteren
Anders Thomsen (f. 1960) er pensioneret gymnasielærer med fagene dansk og religion.