Svundne somre og gamle vintre

I sin sidste roman, "Svundne somre og gamle vintre", der udkom fem dage før forfatterens død ved et ulykkestilfælde (25. november 1931) tager han endnu engang sit gamle motiv op til gennemprøvelse: den unge mandens flytten fra landet til byen, fra bonde til lærd. Bogen føles som en afslutning af forfatterskabet, og det blev den jo også., Her skaber han en syntese af de mange stemninger og fornemmelser, de ydre forhold gav ham gennem tilværelsen, og som måske var skyld i, at hans sind svingede så stærkt mellem tvivl og tro... Hans bøger er fulde af visdom, både af psykologisk, pædagogisk og sproglig art.
(Cai M. Woel)