Sundhed og Jura

Sundhedsret er vokset frem som juridisk disciplin siden 1980’erne og har gradvist udviklet
sin egen faglige identitet med særlige retsprincipper. Sundhedsretten har rødder i
de menneskeretlige principper om det enkelte menneskes værdighed, integritet og autonomi.
Samtidig har sundhedsretten tætte relationer til en række velkendte juridiske
discipliner såsom forvaltningsret, strafferet, erstatningsret m.m. EU-ret har stigende
betydning for området, blandt andet gennem EU’s regulering af data.

Bogen undersøger de retlige relationer og problemstillinger, der opstår mellem sundhedsvæsenets
aktører. Dette er et bredt felt, som spænder over spørgsmål relateret
til sundhedsvæsenets opgaver og opgavefordeling, statens ansvar for folkesundhed og
sundhedspersoners rettigheder og pligter samt tilsyns- og sanktionsmuligheder.

Patienters rettigheder er en central del af sundhedsretten og vedrører en række forskellige
temaer såsom patientens ret til behandling, patientens selvbestemmelsesret,
det informerede samtykke, livets afslutning, anvendelse af tvang, fortrolighed, aktindsigt,
klage og erstatning.

I bogen diskuteres også særlige emner som organdonation, abort, assisteret reproduktion,
sundhedsvidenskabelige forsøg, big data, personlig medicin og nye teknologier
i sundhedsvæsenet.

Bogens tre forfattere er alle jurister med tilknytning til Københavns Universitet. Mette
Hartlev er dr.jur. og professor i sundhedsret. Peter Jakobsen er chefjurist i Patienterstatningen
og ekstern lektor i sundhedsret. Katharina Ó Cathaoir er ph.d. og forskningschef
ved Institut for Menneskerettigheder.