København, 1945
Krigen er slut, og journalisten Flemming Dietz sendes til Nürnberg for at følge retsopgøret mod nazismens top. Men blandt krigens dokumenter finder han et spor, der fører hjem til København – til en af Danmarks rigeste familier og en hemmelighed fra besættelsen, som nogen vil gøre alt for at begrave.
Samtidig dukker to lig op i ruinerne af en fabrik i Bagsværd.
Og et sted i København går en mand rundt med nyt ansigt og nyt navn. Han har ikke glemt, hvem der forrådte ham.
Ruin er den fortættede efterfølger til Værn. En roman om hævn, skyld og et land, der vil videre, mens fortiden nægter at slippe sit tag.