[Can Xues] karakterer pines, men de pines aldrig forgæves. Det er netop de smertelige pinsler, der får hver af dem til at vokse og modnes og gør dem stærke og hårde. Alle som én opbygger de gradvist selvet og bliver ansvarsfulde individer med skabende kræfter. Den gedulgte, og dog kraftfulde, længsel mod døden, der gennemsyrer romanen, er i virkeligheden en helt særlig stunt-performance udført fra en klippeafsats.
Sådan beskriver Can Xue selv, hvad der er på spil i Rejsen med toget i natten. Udgangspunktet er en ansat på en kyllingefarm der bliver sendt afsted for at købe foder. Han stiger på det rigtige tog. Eller gør han?…
’Har du hørt om det gådefulde tog?’ spurgte far og så sigende på mig. ’Åh, det glemte jeg, det har du selvfølgelig ikke. Men så lad mig fortælle dig om det: Der findes et gådefuldt tog, som farer afsted dag og nat gennem vores vidtstrakte grænseland. Alle på toget er steget om bord ved et tilfælde. Men når først man kommer om bord, tænker man ikke på at stå af igen. Hvorfor tænker man ikke på det? Fordi toget er magisk, og når først man befinder sig der, glemmer man alt om, hvad der har været før, og tænker kun på det, der ligger lige foran én. Se, dét er det gådefulde tog.’
Can Xue er på alle mulige måder en speciel historie. Med sin eksperimenterende, surrealistiske stil skiller hun sig ud fra den mere traditionelle kinesiske socialrealisme, og hun beskrives oftest som avantgarde-forfatter. Hendes skrift er, med en mild underdrivelse, særegen. Selv ser hun sin praksis som en daglig, skriftlig performance. Hun er forholdsvis uinteresseret i narrativ struktur, men til gengæld er hun eminent til at fremskrive scener, tvetydige landskaber og karakterer. Og så har hun været at finde på mange litterater og de fleste bookmakeres top 5 over kandidater til Nobelprisen de seneste 3-4 år. På Korridor er tidligere udkommet Aldrende skyer i drift og Kærlighed i et nyt årtusind.
