Peter Pans børn

”Mælkevejen findes lige her i mit køkken

Og mit afløb er blevet starten på en galakse

som vi slet ikke har styr på endnu

Sådan er der så meget

I det små

For enden af mælkevejen findes ønskeøen

Jeg ved det

for jeg har selv været der

Det har alle glemte børn

Været der

Nogle gange bare i perioder

Til vi blev fundet

Og tabt igen”



Peter Pans børn er en fortælling om at have en far, der kan flyve, og aldrig helt selv at kunne lande. Om ingenmandsland, de glemte børn og papirstynde skygger. Om alt det, vi ikke vil huske. Om ensomhed i mængden, social arv, en mand uden arm. Gule ‘husk at glemme’ Post-it’s. Lyden af knuste flasker og at turde bevæge sig videre forbi dem.