Ørnens blik

“Det var en ørn,” siger Bjørn åndeløst og klemmer uvilkårligt min hånd i sin.

Jeg stirrer stumt efter den, forsøger uden held at holde blikket på den i det fjerne, men den er borte i mørket. Min fars fylgje – jeg ved, at det var den. Hvad den vil mig her nu, har jeg ingen anelse om. Varsler den mon endnu en død, sådan som fylgjer ofte gør, når de viser sig? Eller har den et andet budskab? “Grib, grib ham,” hører jeg vølvens stemme sige, og uden at tænke over det klemmer jeg hårdt om Bjørns hånd. Jeg siger ingenting. Først da Bjørn varsomt trækker i mig, slipper jeg følelsen og følger med ham tilbage hen ad stien uden at give slip på hans hånd.

“Tora,” siger han og standser, da vi igen nærmer os teltpladsen i Gudvangen, “det her er farligt – for os begge. Hvis din bror har vidner, er du så godt som en anden mands kvinde allerede.”


Til et marked i en lille bugt ved Sognefjorden forelsker Bjørn sig i en ung kvinde. Til et bryllup i Lærdalen møder Tora en vølve, der uventet giver hende en kryptisk spådom.

Inden længe begynder uforudsete udfordringer, og hverdagens sikre rammer smuldrer og tvinger både Bjørn og Tora til at træffe nogle svære valg.


Ørnens Blik handler om kærlighed og identitet i et samfund, hvor slægt,