November har en særlig plads i dansk lyrik. I Stefan Kjerkegaards tredje digtsamling, novembers vejrlig, bliver måneden et prisme for erfaringer af omsorg, angst, kærlighed og klimakrise.
Digtene i »Novembers vejrlig« bevæger sig mellem parcelhusets indkørsel og verdens tilstand, mellem vejrudsigter og dødelighed, mellem dagens gøremål og poesiens forsøg på at skabe mening. Skraldeposer, støvregn, stjerner, fugletræk og nyhedsstrømme glider sammen i vers, hvor det nære og det globale hele tiden spejler hinanden.
Stefan Kjerkegaards nye digtsamling består af de to suiter vejrlig og novemberalmanak. Her registreres hverdagens og vejrets små forskydninger med et sprog, der på én gang er nænsomt, nøgternt og overraskende.
»Novembers vejrlig« er et forsøg på at holde blikket åbent mod verden under novembers himmel, også når mørket samler sig.