Masser af friske urter, lime, sesamolie, fiskesauce, karrypastaer og gadekøkkenfavoritter som sprøde foråsruller, korean barbeque, madpandekager og ramen-supper. Louisa Lorang har endnu en gang ladet sig inspirere af de asiatiske køkkener, og forener det bedste fra Korea, Vietnam, Japan og Thailand.Bogen bugner af uimodståelige retter som Pad kra pow med kylling, japansk-inspirerede okonomiyaki-dumplings, kimchi fried rice og laab, salaten med oksekød og krydderurter. Her er ogsåopskrifter på lynstegt spicy pepper hoisin-kylling og en mør svinekam med frisk pak choy og dryppende rød chiliolieNemt, vanvittigt lækkert og lige til at lave hjemme i dit eget køkken.