Modernisme

Modernisme tilbyder nye koordinater for forståelsen af modernismen som andet og mere end
et formalistisk eksperiment. Bogen er det tredje bind af serien “Repræsentationskritik”. Den
er forsynet med et forord af bogens redaktører og indeholder oversatte tekster af hhv. den
engelske kunsthistoriker og tidligere situationist T.J. Clark, den tyske avantgardeteoretiker fra
mellemkrigstiden Lu Märten, og den indiske kunstkritiker Geeta Kapur.
Diagnosen i bogen Modernisme er, at modernismen først og fremmest var et storladent
kunstpolitisk forsøg på at give den kapitalistiske modernitet en anden retning. Modernismens
revolutionære projekt mislykkedes imidlertid, og modernismen findes nu blot som løsrevne
gestus og former i en samtidskunst, der relativt gnidningsfrit indgår i et varebaseret
hverdagsliv, hvor kunst er et statusobjekt blandt mange andre. I dag er det svært at forstå,
hvad modernismen var for et fænomen. Alle de hidsige debatter om modernismen betydning
og de strategiske valg, der var forbundet med de forskellige positioner, er svære at
rekonstruere og umulige at gentage.
Modernismens kunstneriske præmis er grundlæggende politisk, og de kunstneriske formers
historie er uadskillelig fra de store politiske kampes historie, som behandlet i seriens første to
bind hhv. Strejke og Demokrati. Strejken, demokratiet og modernismen fremstår på mange
måder som overleverede begreber fra en verden af i går. Demokratiet er den evige udsættelse
af klassekampen, strejken en accept af opdelingen af livet i adskilte kampzoner, og
modernismen en tom stilistisk reference. Med andre ord er disse zombie-former tømt for
ethvert tidligere revolutionært indhold, der dækker over et for længst imploderet politisk-
økonomisk og kulturelt system. Men måske er det på tide at tage afsked med det lange
tyvende århundredes kunst-politiske former og forsøge at gentænke kunstens forhold til det
politiske?