Men jeg har ikke grund til at beklage mig, livet har været storartet

Sofus bliver født i Slagslunde en dejlig varm forårsdag i 1879 og straks efterladt hos sin mormor, det første ophold af mange, hvor han opdrages af andre; barndommen igennem bærer han på savnet af sin mor. Han er på fattiggård og i plejefamilie og kommer som 10-årig ud at tjene på den store Undinegård, samtidig med, at hans mor beslutter sig for at søge et andet liv langt væk fra Danmark.

Sofus drømmer om at forbedre sin tilværelse; hans tro på det gode i andres hensigter gør, at han ofte bliver mindet om barndommens rodløshed og benspænd for sin lykke.
Sofus lider under en livslang håbløs forelskelse, forguder og elsker sin Ida, respekterer Johanne og bliver far til seks børn, men glemmer aldrig, at han selv blev forladt. Som voksen søger han forsoning med sin mor, heller ikke det lykkes.

"Men jeg har ikke grund til at beklage mig, livet har været storartet" handler om svigt, afsavn og modgang, om troskab mod egne værdier og evnen til at modstå selv den største smerte livet byder.