En bog om Tandfeen, Ole Lukøje, Batman, Major Tom og Ziggy.
Om virkelighed i magien og magi i virkeligheden: Når Ziggys enlige mor har natarbejde, er underboen Ole babysitter. Ziggy finder ud af, at Ole engang var Lukøje. Og at han engang var forelsket i hende, der var Tandfeen. Som nu sidder mest nede på cafeen. Ziggy udtænker en smart plan for at føre dem sammen igen. Over en smuk nat udspiller denne blide, kloge historie sig, som viser, at der er masser af magi i virkeligheden, når blot man tør træde ud i den.