Ny roman gør op med arbejderklassens usynlige mindreværd
Kan man uddanne sig ud af følelsen af ikke at være god nok? En ny historisk dannelsesroman, Liv i stykker, dykker ned i 70’ernes ungdomskultur og sætter ord på det klasseskel, der stadig spøger i sindet på mange voksne i dag.
I dag taler vi meget om, hvor svært det er at være ung i et komplekst samfund. Men det har altid været udfordrende at finde sine egne ben. Med romanen Liv i stykker inviterer forfatteren Frederikke Krümhausen læseren med på en kulturel tidsrejse fra midten af 1960’erne til 1981. Gennem brudstykker af hovedpersonen Karins liv skildres en dannelsesrejse fuld af tvivl, kærlighed og venskab, hvor især konkurrence, misundelse og jalousi er omdrejningspunktet.
Følelsen af ikke at høre til
Et helt centralt tema i bogen er det dybe mindreværd, som mange unge med rod i arbejderklassen eller mindre uddannede familier kan nikke genkendende til. Romanen undersøger, hvordan følelsen af ikke at være “lige så god som de andre” kan bide sig fast – uanset hvor meget succes man får senere i livet.
“Jeg ville gerne give en stemme til den generation, der brød den sociale arv i 60’erne og 70’erne, men som undervejs mistede fodfæstet i mødet med det akademiske eller mere velstillede Danmark,” fortæller forfatteren bag pseudonymet Frederikke Krümhausen. “Det er en fortælling om at føle sig dum og karakterløs ved siden af de lærde og privilegerede, og om den usynlige bagage, man bærer med sig, når man ikke er født med en sølvske i munden.”
Bogen henvender sig særligt til alle, der selv var børn og unge i perioden 1960-1985, men også til yngre generationer, der ønsker at forstå det fundament, som nutidens velfærdssamfund og ungdomsliv er bygget på.
Liv i stykker er første bind i et planlagt tobindsværk.
