Kulturkritiker Bodil Skovgaard Nielsen undersøger gennem en række tekster den billedmuld, vores forestillinger om det gode liv og den rigtige krop gror i.
Turisme, popstjerner, upskirting og piercede brystvorter. Billederne suser ind i vores øjne og gennem os. Vi fyldes af dem, forføres af dem og former vores virkelige kroppe efter dem. I en række nye essays skriver Bodil Skovgaard Nielsen om et århundrede, hvor fotografiet hersker over fortællingen. Det handler om skønhedsmoralisme, forudsigelige skurke og vor tids krav om at krænge sit indre ud.
Teksterne bevæger sig fra online sexarbejde over krigsreportager og nuttede kæledyr. De handler om Nicole Kidmans glatte pande, Marie Antoinettes smudsige natkjole, overgrebsmænds hang til at dokumentere deres forbrydelser og Askepot som et temmelig ubrugeligt eventyr.
Det er sanselige tekster om billeder, der bliver i os, selvom vi har fjernet blikket for længe siden. Om en tid, der er virkelig nok, selvom den er fuld af falskneri.
