Til trods for en særdeles kort regeringsperiode som romersk kejser, fra december 361 til juni 363, er Flavius Claudius Julianus blevet en af de mest omstridte skikkelser i tiden omkring kristendommens ophøjelse til romerrigets eneste officielle religion og dermed en i praksis så godt som absolut dominans.
I denne bog, der er den eneste overleverede i en længere række, retter han et skarpt angreb på kristendommen, som han i et og alt betragtede som gudløst barbari med et yderligtgående sekterisk præg. ´Hvad skulle der kunne komme af værdi fra en så ligegyldig flække som Nazareth?´ spørger han et sted, ligesom han hævder at de kristnes henvisninger til forudsigelserne i jødernes hellige skrifter om deres frelsers komme var uholdbare.
