Mens vinteren tager livtag med Stockholm, bliver en topchef i erhvervslivet skudt og dræbt til en eksklusiv privatfest. I en anden del af byen bliver et bandemedlem dræbt på en vandpibecafé, og mens volden eskalerer, må Vanessa Frank og kollegerne på afdelingen for grov kriminalitet efterforske sagerne. De står over for et nyt Sverige, hvor unge udnyttes som børnesoldater, og hvor det ikke længere er tilstrækkeligt at finde den, som bar våbnet og skød, for at opklare forbrydelserne. Da en lastbil med flere døde flygtninge bliver fundet ved motorvejen, bliver stemningen på politistationen endnu mere alvorstung.
Miranda Nunez begiver sig ud på en farlig rejse med båd fra Vestafrika. Via Europa søger hun mod Sverige, hvor hun for enhver pris må finde sin søn. Drømmen om at give ham en bedre fremtid knuses, da hun ender i kløerne på menneskesmuglere. Men der er flere, der jager hende – og af helt andre grunde, end hun aner.
Ingen er en hæsblæsende krimi om en samtid i forfald. Men i mørket findes også solidaritet, og ikke mindst skildrer Pascal Engman menneskets stærkeste drivkraft: at beskytte sine børn og give dem en bedre fremtid.