En mor flytter ud af byen med sin lille datter i håbet om at genfinde naturen, som hun
husker den fra sin barndom. Sammen begynder de at presse blomster, der sættes ind
i en dagbog og beskrives. Mellem blomsterliv, hverdagsbegivenheder og fantasilandskaber
følger læseren den lille familie igennem årstiderne.
I havens tusmørke har særligt fokus på forældreskab og på, hvordan det føles at
flytte fra storbyen og starte et nyt liv i en landlig provins. Længslen efter at høre til,
men stadig føle sig anderledes. At balancere på en fin line mellem stille protest over
hverdagens banaliteter og det at turde være sig selv.
De korte poetiske tekster er delt op under årets måneder, der alle indledes med
smukke illustrationer af Sarah Eiersholt.