Hanne Raunow sprang ud som lyriker i en sen alder. Først da hun gik på førtidspension, først fra Ritzaus Bureau og siden fra Fyns Amts Avis’ redaktion på Ærø, magtede hun at lade lyrikken afløse journalistikken. I mellemtiden havde hun helliget sig arbejdet som hjemmearbejdende husmor med tre børns opvækst som førsteprioritet. Som ung var hun globetrotter som ansat i Mærsk. Det blev til to såkaldt biologiske sønner og midt imellem adoption af en datter fra Thailand. I jævnlige udgivelser siden 2006 har hun skrevet om kærlighed, især den forbudte til en gift mand, som hun i skrivende stund kender på ottende år, og som er hendes muse.
