Hvem scorer? Det grønne og det hvide hold spiller basketball. En af de grønne har bolden, hun kaster videre til en anden grøn spiller. De løber op ad banen. Mon de scorer?
LET-tal: 8
Solstrålebøgerne, trin 5.
På dette trin skal eleverne begynde at anvende deres lydstrategier, når de skal læse ordene. Der er mange højfrekvente ord i teksterne og i langt størstedelen af ordene er begyndelseslyden i ordet identisk med begyndelsesbogstavets standardlyd.
Bogen har billede og 1-3 linjers tekst på hvert opslag. Bogen er egnet til den allerførste læseundervisning. På indersiden af omslaget er ideer til, hvordan der med udgangspunkt i bogen, kan arbejdes med de fem kompetenceområder, som kendetegner den balancerede begynderundervisning i læsning.: Sproglig opmærksomhed, Fonologisk opmærksomhed, Ordforråd, Forståelse, Automatisering.
Læseguider, puslehistorier mm. kan frit downloades fra forlagets hjemmeside.