Hvem fuck skriver digte i januar?

Fandangos projekt placerer sig et sted mellem litteratur og gadekunst (...) Når man møder et digt på en mur, møder man sproget først og fremmest. Stemmen.Denne ophængningspraksis er en generøs handling. Det er en direkte udlevering af en ellers lukket kreativ proces, som gør poesien betingelsesløst tilgængelig. Praksissen er insisterende. At hænge over hundrede digte op, at have dem i lommen, gå rundt med ordene tæt til kroppen altid. Altid klar til at dele ud. Det taktile, den hurtige, næsten flygtige handling, der alligevel bliver siddende som et aftryk i bybilledet.   
Og livet giver og livet giver lige præcis det det giver, jeg ville ønske jeg kunne give den kærlighed jeg føler, til alle, at den kunne dækkes ud over hele verden, som en solstorm 
men livet giver og sætter de begrænsninger og planter de bomber jeg ikke forstår jeg ville ønske at jeg var kæmpestor