Hvad udad tabes skal indad vindes

I perioden 1917-20 bragede digteren Emil Bønnelycke igennem – ikke kun i den litterære offentlighed, men i den danske offentlighed, i en grad, som få danske digtere har formået at gøre det før eller siden. Han blev katapulteret til en berømmelse i hovedstaden, der grænsede til afgudsdyrkelse. Efter tre-fire år som nationens hypede modedigter mistede han nyhedens interesse, og al hypen sivede stille ud af ballonen.
Samtidig med Bønnelyckes sociale og økonomiske deroute sker der en styrkelse af hans kristne tro, og hans forfatterskab bliver gradvist mere og mere forkyndende.
Med udgangspunkt i hans udgivne værker forsøger Hvad udad tabes skal indad vindes at se på baggrunden for denne udvikling. Med nedslag i Bønnelyckes liv og miljøet, der omgav ham, prøver bogen at finde den røde tråd i hans trosvandring fra hans allerførste digtsamling i 1917 til hans sidste roman i 1949.
Hvad var det, der forårsagede hans jordskælvslignende trosgennembrud 1924? Hvor ledte det ham? Og hvad var det der gjorde, at han under besættelsen – i foråret 1942 – med sin familie pludselig søgte i landflygtighed til Sverige?
Uddrag af bogen
Helt i tråd hermed kan Bønnelycke tage tråden op fra Terror og inspirationen fra Dostojevskij. Således lader han hovedpersonen overveje at affyre følgende salut til en gammel skolekammerat, der inviterer ham på restaurant. ”Den store Lidelse, der er Grundmotivet i Dostojevskis Digtning, hans Evne til Medleven og Medliden, fordi han selv havde lidt saa grænseløst, havde set saa megen Lidelse, og som førte ham lige ind i Kristendommen, – denne store Lidelse mangler hos Goethe. Korsfæstelsen mangler i Goethes Liv, og derfor mangler visse af hans Sandheder om Menneskene og Menneskelivet dette Stempel af evig Gyldighed, der helt overbeviser os om, at de er menneskeligt begrundede … menneskeligt gennemlevede … For Goethe blev Lidelsen aldrig til mere end Smerte …”. Således bliver lidelsen for Bønnelycke en port til gudsriget, hvilket kan ses som en åndelig lov. Siger Jesus ikke: ”Var I af verden, ville verden elske jer som sit eget; nu er I ikke af verden, men jeg har udvalgt jer af verden, derfor hader verden jer.”
Om forfatteren
Martin Bergsøe er mag.art. i nordisk litteratur med en bachelor i filosofi og en master i teologi. Er bosiddende på Falster. Har tidligere udgivet: Med Gud i centrum, Signalement af det humanistiske oprør og En røst i ørkenen: Ånd og liv i Johannes Jørgensens forfatterskab. Han har også bidraget til antologien Fagerø om Johannes Jørgensen og hans forfatterskab samt udgivet og kommenteret Johannes Jørgensens litteratur- og kunstanmeldelser i Jeg indstiller altid paa uendelig. Senest har han udgivet Præster i litteraturen (2025).