Som barn af ukrainske tvangsarbejdere, der blev deporteret til Tyskland under anden verdenskrig, vokser Natascha Wodin op med et stort, indre hulrum, hvor fortællingen om hendes familie ellers skulle have været. Moderens liv og tidlige død efterlader hende med spørgsmål, der ikke er nogen til at svare på. Da hun får kontakt til Konstantin på et internetforum, begynder fortællingen om moderen, faderen og resten af hendes familie at materialisere sig i dokumenter, fotografier og dagbøger. Fortællinger, der strækker sig over århundreder, adskillige landegrænser og på tværs af sprog, sociale klasser og menneskelige relationer.
Wodin tegner i Hun kom fra Mariupol et meget rørende og personligt portræt af en kvinde, hvis liv defineres af om væltninger, længsel og melankoli – en kvinde, som deler skæbne med tusindvis af andre emigranter verden over.
Natascha Wodin er født 1945 i Fürth i Bayern af sovjetiske tvangsarbejdere, som i 1944 blev deporteret til Tyskland for at arbejde i den tyske krigsindustri. Natascha Wodin lever de første år af sit liv i tyske lejre for tidligere tvangsarbejdere. Hendes mor begår selvmord, mens hun stadig er barn. Ved morens død afleverer faren Natascha sammen med hendes fireårige lillesøster på et katolsk børnehjem for piger. Hun tilbringer fem år på børnehjemmet, strengt adskilt fra søsteren. Hun har arbejdet som telefondame og stenografist, inden hun i 1970’erne begynder at oversætte russisk litteratur til tysk. Hendes første roman Die gläserne Stadt udkom i 1983, siden er fulgt en lang række udgivelser og adskillige udmærkelser og priser for hendes værker.
Wodin trækker ofte på selvbiografisk stof i sine bøger, således har hun i Nachtgeschwister skrevet om sit ægteskab med den nu afdøde tyske forfatter Wolfgang Hilbig. Bogen Irgendwo in diesem Dunkel handler om opvæksten med hendes far. Men i 2017 udkom hendes til dato mest succesfulde bog Sie kam aus Mariupol, som er et portræt af hendes mor. Hun har modtaget tre priser for denne udgivelse: Alfred-Döblin-prisen, Leipziger bogmessens pris og Hilde-Domin-prisen for litteratur i Eksil i 2019. I 2022 blev Natascha Wodin hædret med Joseph-Breitbach-prisen for sit samlede forfatterskab.
Natascha Wodin bor i dag i Berlin og Mecklenburg.
På Silkefyret er hun også udkommet med Nastjas tårer.
