En maskes bekendelser

Fra barnsben har Kō-chan været splejset, og hans liv mættet af sygdom. I bøgernes verden udvikler han en forkærlighed for dødsdømte prinser på farefulde togter, som i ungdomslivets akavede begyndelse indhyller hans sind i blodig vellyst og fantasier om unge, muskuløse mænd. Han kæmper med at forene det indre og ydre liv, lyst og kærlighed, men forundres over sin fascination af en ung kvindes skønhed og sætter alt ind på at overbevise sig selv om, at kærligheden kan frigøre ham fra kødets længsler.


Som 24-årig fik Mishima Yukio sit store gennembrud med En maskes bekendelser, hvor den unikke kombination af floromvundet, allegorisk sprog og klinisk serveret selvkritik gik imod den etablerede jeg-romans sentimentale karakter. Trods værkets autobiografiske karakter forsvarede Mishima selv småborgerskabets dyder indtil sin død i 1970, hvor han endte sit liv i et rituelt selvmord, seppuku, efter et mislykket militærkup.


“At læse ham er som at stirre på en blanding af afgrund, maske og spejl. [...] Det er en forbløffende debutroman, narcissistisk og livsklog, skamløst ekshibitionistisk.”
– Weekendavisen


“Mishima afdækker skånselsløst nogle sjælelige og fysiske mekanismer, vi helst lukker øjnene for. Netop derfor bør man læse ham.”
– Politiken


“En maskes bekendelser er et mesterværk.”
– Ekstra Bladet