En verdensstjernes hjemkomst vækker mørke kræfter. Fjerde bind i serien om Danmarks første rejsehold.
1931.
Da den danske stumfilmstjerne Asta Nielsen vender hjem fra Berlin, har hun stadig kultstatus hos publikum. Men i den danske filmbranche har talefilmen overtaget, og her er ikke plads til den midaldrende diva.
Da Himmelstrups chef, Mensen, beder ham fungere som livvagt for filmstjernen opdager han, at der er noget i gære blandt dem, der kendte hende som ung: En skuespillerinde bliver hængt ud for at dyrke sodomi, og en operasangerinde falder død om på scenen. Rejseafdelingen må efterforske sagen, og sporet fører ind i en verden, hvor jagten på berømmelse koster liv.
Astas fortid rummer en hemmelighed, som kan true hendes ukendte datter Jesta. Er det hendes eksistens eller farens identitet, nogen vil skjule for enhver pris? Eller er det Asta selv, der spøger i den københavnske teaterverden?
Baseret på de få sandheder, Asta Nielsen afslørede sent i livet, er Divaen både en historisk krimi og en aktuel fortælling om mediernes magt.