Jeg fik at vide, at jeg skrev digte. Men intet af det, jeg har skrevet, er opdigtet.
Peder Skou er kendt for sine ekspresive malerier, hvor street art-inspiration, dødningehoveder og pangfarver smelter sammen i et kreativt kaos. Som autodidakt ”for fuld-hammer-ADHD-kunstner” omsætter han hjernens konstante elektriske støj til billeder fyldt med krig og kærlighed. Men hvad sker der, når penslen bliver skiftet ud med pennen?
I november 2025 var Peder uden medicin. Han måtte tage en kold tyrker, fordi det var nødvendigt at skifte fra en type ADHD-medicin til en anden. Han kunne ikke male og oplevede en total nedsmeltning. Han var indlagt på psykiatrisk afdeling i 20 dage. En ven foreslog, at han skulle skrive det ud. Det syntes han godt nok lød åndssvagt, men han prøvede alligevel. Det føltes forløsende at skrive. Poesien lindrede den indre krig, når dæmonerne i hovedet dansede for fuld skrue. Han fik færre fysiske og psykiske symptomer.
Jeg fik at vide, at jeg skrev digte. Men intet af det, jeg har skrevet, er opdigtet, fortæller Peder Skou.
I digtsamlingen Digte for døve ører tager Peder Skou os med ind i et univers, som kun de færreste kender, og hvor de fleste vil have svært ved at begå sig. Det er en hudløs skildring af digterens sindsstemning, der i denne periode konstant rammer bunden.