Dianas træ udkom i 1962 og blev dermed argentinske Alejandra Pizarniks fjerde digtsamling, et nybrud i hendes poetiske tone og interiør. Bogen består af 38 minimalistiske digte, som forflytter og lirker i en række genkommende motiver. Digtene udgør et på én gang spinkelt, grafisk udsagn og et surrealistisk kalejdoskop. Sproget både skjuler og afslører, og stilheden er mindst lige så vigtig som ordene:
som et digt bevidst
om tingenes stilhed
taler du for ikke at se mig
Digtet siger digt og mig i samme åndedrag og indretter verden derefter. Verden er fjern, mens betragtningerne er helt nære. Digtene er hele tiden på vej videre, væk fra jeget og ind i sproget. Og hvad bliver tilbage, når noget eller nogen forlader et sted? Selvom det er nogle utrolige og næsten umulige billeder, vi møder i digtene, føles de lige så virkelige som amuletter og brandsår.
Alejandra Pizarnik (1936-1972) er en af de væsentligste stemmer i det tyvende århundredes latinamerikanske poesi. Hun blev født i Avellaneda, en forstad til Buenos Aires, hvor hun voksede op hos russisk-jødiske forældre. Her studerede hun litteratur på universitetet, før hun flyttede til Paris, hvor hun boede mellem 1960 og 1964. Tiden i den franske hovedstad brugte hun på at opsøge den litteratur, som havde sit arnested der. Den surrealistiske bevægelse, og især udkanten af denne, havde stor indflydelse på hendes poesi. I løbet af sine kun 36 leveår skrev Alejandra Pizarnik 7 digtsamlinger og et enkelt prosaværk.
Maria Catalina Heitmann (f. 1994) er digter og oversætter. Hun er uddannet i litteraturvidenskab på Københavns Universitet og har ad omgange studeret i Santiago, Chile, og på New School i New York. Hun har desuden været med til at præsentere den mexicanske digter, Gloria Gervitz, for et dansk publikum og oversat Testo Junkie af Paul B. Preciado.
