Det perfekte mord

Var det et skub, eller var det knap nok en berøring?
Alexander Kreuzhafen er en fredsommelig mand med en stilling ved kommunen, kloak, el og vand. En fredag på gæstgiveriet Korsky Pflz kommer han til at sige, at han kunne tænke sig at begå et mord, og vennerne
griner og skåler. Kort efter står han med en vandrekæp i hånden halvanden meter bag en gammel, alvorligt syg professor på kanten af en afgrund, og hvad der så sker, kan han aldrig selv gøre rede for.
Sådan begynder titelnovellen, og sådan går det gerne i samlingens otte skrøner: Et menneske sætter sig noget for, og virkeligheden svarer på sin egen måde. En videnskabsmand bygger en maskine, der skal gøre
spøgelser synlige. En skræddersøn drager ud i verden for at søge ingenting og bliver konge, fordi han siger en uartighed højt. En pensioneret boghandler får brev fra nisserne i skovlysningen, en gammel kaptajn har
bestemt sig for at dø og har ualmindelig uheld med det, og til sidst skal en andelsforening blive enig om en flagstang.
Jens Christensen fortæller med et glimt i øjet, og tænker man undervejs, at det her alligevel er for langt ude, har man fuldstændig ret.