Den australske vilde

Siden slutningen af 1700-tallet og langt ind i det 20. århundrede blev Australiens indfødte af de fleste europæere betragtet som de mennesker, der stod dyrene nærmest. Denne forestilling fik vidtrækkende konsekvenser: I både religion og videnskab blev de placeret nederst i forestillingerne om menneskeheden, og den lave placering legitimerede ufattelige grusomheder.
Bogen undersøger de idéer, der lå bag og legitimerede forfølgelser, overgreb og forsøg på at udrydde de australske indfødte – der i Danmark blev kendt som ’australnegre’ og i England og blandt europæere i Australien som ’blackfellas’. Først sent i det 20. århundrede fik disse mennesker fulde borgerrettigheder, og herfra udvikler de selv en form for identitet, der giver dem en agens i den historie, som de ellers var skrevet ud af eller gjort til offer for.
DEN AUSTRALSKE VILDE er tredje og sidste bind i en serie om den europæiske idéhistories brug af de fjerneste folk som anledning til refleksioner over menneskets plads i verden. Første bind var "De vilde i europæisk idéhistorie: Grænserne for menneskelighed" og andet bind "Den sydafrikanske vilde, ’hottentotten’ i europæisk idéhistorie: Det dyriske menneske".
OLE HØIRIS er docent emeritus ved Afdelingen for Antropologi, Aarhus Universitet. Hans forskning har især handlet om, hvordan antropologiske og andre videnskabelige teorier har skabt billeder af verdens indfødte folk. Det har blandt andet resulteret i en idéhistorie om de fjerneste folk, som siden antikken er blevet fremstillet som ikke blot geografisk, men også menneskeligt fjernest: som monstre, dyr, hedninge, vilde og primitive, men af og til også som det naturlige menneske i pagt med naturen, som civilisationen har fjernet os fra, fornuftsløse, vilde, primitive og meget andet.