Dansen

Sten Kaalø digter om livet som tilstand, selve livsfornemmelsen, eller det som en kritiker har kaldt hans taknemmelighed for ‘trivialiteternes nøgterne gave’.

Han kan skrive digte om gøgen i skoven, sollyset der siler, musikken der sjæler fra pladespilleren, fyldte s-toge, savnet af mormoren og flyvefærdige svaleunger. Men med til Sten Kaaløs digte, der er meget vidtspændende, hører også dødelige droner, en dansk F-35, Odysseus og et tekstilfarveri i Karachi.

For fælles for »Dansen« er kærligheden, alts forbundethed. Det hele hænger sammen, i os og i Sten Kaaløs digte: “Alle er vi i samme nat / trækker vejret i stjernernes lys”, som han skriver et sted.

Sten Kaaløs nye digte lytter opmærksomt og svæver let hen over siderne. Det er digte, der er skrevet med et særligt kaaløske blik for de øjeblikke, der kan gøre verden en lille smule større og lykkeligere.