FODBOLD – VENSKAB – RIVALISERING – DRØMME
Malik, Mille og Melvin lever og ånder for fodbold. Og de drømmer om at blive bedst. Men vejen mod toppen er alt andet end let. De tre bedste venner kæmper utrætteligt imod stærke modstanderhold, egen tvivl, intern rivalisering og forventninger, som sommetider føles umulige at leve op til.
Følg vennernes liv på og uden for banen – fra sene aftner på skolens kunstgræsbane til vigtige turneringer. Og når det store spørgsmål sættes på spidsen: Hvordan bliver man Danmarks
bedste?
Danmarks bedste er den første bog om Malik, Mille og Melvin, fuld af tempofyldte kampe, nervøse straffespark, store skuffelser og utrolige mål. Men frem for alt: kærlighed til fodbolden og glæden ved spillet.