Lou, en ensom bibliograf, tager ud for at tilbringe sommeren alene i et ottekantet hus på en afsidesliggende ø i det nordlige Ontario, hvor hun skal katalogisere en vis oberst Carys efterladte bibliotek. Alt virker tilforladeligt og charmerende indtil det øjeblik, hvor den lokale havnebestyrer, Homer, spørger hende: "Har nogen fortalt dig om bjørnen?"
"En underlig og vidunderlig bog, plausibel som et køkken, men elegant som et folkeeventyr og med den samme foruroligende resonans." – Margaret Atwood
Citat fra bogen: "Når der ikke var motorbåde, svømmede hun nu sammen med bjørnen, svømmede i timevis, plaskede og fiskede smukke sten til ham, som han med alvorstung mine tog imod og holdt op til sine nærsynede øjne. På bredden kastede han grankogler til hende. I bådhuset fandt hun en bold. De sad med spredte ben på græsset og trillede den mellem sig. Hun prøvede at kaste den, men han virkede bange, ikke i stand til at gribe den, så de trillede den fokuseret, time efter time, sådan føltes det. Svømmede igen. Legede sællege. Han svømmede under hende og blæste bobler mod hendes bryster. Hun spredte sine ben for at fange dem."
Om forfatteren: Marian Engel (1933-85) tvivlede aldrig på, at hun skulle være forfatter. Da hun som 10-årig fik at vide af sin mor, at det var et "særdeles hårdt" fag, svarede hun blot: "Det er jeg ligeglad med." Hendes dedikation til forfattergerningen udmøntede sig i en karriere, der strakte sig over 32 år fra hendes første trykte novelle i et ungdomsblad i 1953 til hendes død i 1985. Engels mest indflydelsesrige roman er fortsat Bjørnen (1976), som vandt The Governor General's Award for Fiction.
