Den internationalt anerkendte forfatter Yiyun Li mister med seks års mellemrum begge sine sønner til selvmord. Alt naturligt vokser blot er en nøgtern og reflekterende memoir om kærlighed, moderskab og afmagt.
”Der er ikke nogen god måde at sige det på,” skriver Yiyun Li. ”Der er ikke nogen god måde at opliste disse fakta, som skal erkendes. Min mand og jeg havde to børn og har mistet dem begge: Vincent i 2017, som 16-årig, James i 2024, som 19-årig. De valgte begge selvmord.”
Der er ikke nogen god måde at sige det på, for ord rækker ikke. I dette spektakulære og modige værk om den ultimative form for accept, vender Yiyun Li sig mod tænkningen og en søgen efter ord, som måske rummer hendes søn, James. Li gør alt, hvad der virker, ikke bare skriver hun, hun ordner have, læser Camus og Wittgenstein, lærer at spille klaver – og lever parallelt med døden.
Alt naturligt vokser blot er en bog til James, men det er ikke en bog om sorg og om at sørge, i stedet er det en manifestation af Lis kompromisløse ånd.
”Nærmeste sammenligning er Didions Et år med magisk tænkning, og selv den er bogen på niveau med. Den bedste bog jeg har læst i år.” – David Nicholls.