12 teser om undervisning og dannelse

12 teser om undervisning og dannelse i en tid med datadrevne læringsmål og usårlige sprogmaskiner

Når man følger den offentlige debat om uddannelse, kan man godt få den fornemmelse, at det må være næsten umuligt at lære nogen noget. Den er gal med de unge og forældrene, institutionerne og samfundet. Man frembringer ny, innovativ didaktik og laver strukturelle ændringer, mens problemerne tilsyneladende blot hober sig op. Men hvad nu hvis problemet er, at disse innovationer fremmedgør os fra en gammel indsigt: Undervisning og dannelse har altid indebåret det voldsomme og det underfulde, der ikke kunne regnes ud. Det har altid handlet om at vise individet til rette i fællesskabet. Undervisning finder sted nu og har altid fundet sted gennem menneskehedens historie – for 40 år siden, 400 år siden og 85.000 år siden. Så i en tid med datadrevne læringsmål og usårlige sprogmaskiner må man spørge: Hvordan genfinder vi undervisningen under læring­ens fremmedgørende lag? Hvordan genopdager vi de fælles vilkår for dannelse, så den enkelte kan finde sig til rette i samfundets sårbare sprogfællesskab?