Tv'et kørte allerede, da han kom hjem.
Han bruger ikke sit rigtige navn. Dem, der ringede sent om natten, kaldte ham Morningstar.
Tom er væk. Måske er han død — ingen siger det højt. Alligevel sidder han i lejligheden og ved ting, han ikke burde vide, og han står på perronen i Valby, hvor der kører et tog, der ikke burde køre.
Folk passerer to gange. Der mangler en nat. Han ved, at den fandt sted, og han kan ikke komme ind i den.
Nedenunder ligger hashen, gælden og alt det, han har holdt afstand til — indtil afstanden forsvandt.
Der er ingen store svar. Kun plastikstole i en kælder på Vesterbro, kaffe der smager som brun vælling, og et spørgsmål, han ikke kan lægge fra sig: er Tom død, eller er han ikke?