Bogen bringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene
1906 til 2000 fra tidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”.
Der er i disse år i Grønland en søgen efter en egentlig grønlandsk
identitet. I den forbindelse kan man spørge, hvilken betydning kirke og kristendom
har og har haft. Gennem nu tre hundrede år har påvirkningen af
evangelisk-luthersk kristendom fra Danmark spillet en afgørende rolle, dog kun
gennem de sidste lidt over hundrede år for Østkystens og Nordgrønlands
vedkommende. Det grønlandske kirkeliv er i dag en samlende faktor for det
grønlandske folk.
Omkring og umiddelbart efter år 1900 fandt der et markant nybrud
sted i Grønland. En helt ny lovgivning for kirke og skole fra 1905 sigtede mod
uddannelse og ansættelse af grønlandske præster og gav mulighed for udnævnelse
af en af de grønlandske præster til det nyoprettede ledende embede som provst
for Grønland.
I den aktuelle søgen efter en grønlandsk identitet kan man spørge,
om kristendommens indførelse i Grønland kom til at stille sig hindrende i vejen
for elementer i den gamle inuit-kultur, som var med til at definere de enkelte
individers personlige indbyrdes forhold, oplevelsen af naturen og
opretholdelsen af den oprindelige fangerkultur.
Denne bog giver selvsagt ikke hele svaret. Formålet med bogen er
at gøre et materiale tilgængeligt, som kan være med til at belyse, hvordan den
kirke, vi kender i Grønland i dag, er blevet formet gennem de sidste hundrede
år, og dermed være med til at differentiere opfattelsen af forholdet mellem
kristendom og oprindelig kultur i Grønland.
Bogen
bringer et omfattende materiale i form af tekster fra årene 1906 til 2000 fra
tidsskriftet ”Meddelelser om Den grønlandske Kirkesag”, som blev udgivet af
“Udvalget for Den grønlandske Kirkesag” for at udbrede kendskab i Grønland og
Danmark til kirke og samfund i Grønland. Som indledning bringes en redegørelse
for oprettelsen dette udvalg og intentionerne for dets virke.
