Transfer i arbejdslivet: De forsømte organisatoriske faktorer

Opgaven med at sikre offentlige og private organisationers konkurrence- og tilpasningsdygtighed sker i dag typisk via opkvalificering af organisationernes medlemmer. På baggrund af kurser, seminarrækker og halve og hele temadage forventes det, at hyppige faglige opdateringer kan være med til at opkvalificere og optimere udførelsen af kerneopgaven, og samtidig opbygge et værn imod
pludselige politiske og økonomiske forandringer. Effekten af disse kurser er dog svær at få øje på – optimistiske estimater peger i retningen af, at 34 % af kursusdeltagere formår at tage den viden, som opnås på kurser, og videreføre denne til at opkvalificere praksis. Udfordringen med at overføre viden fra undervisning til en mere effektiv måde at arbejde på i praksis (den såkaldte “læringstransfer”
eller slet og ret “transfer”) er også kendt som “transferproblematikken”. Denne artikel er den første af to, der omhandler transferproblematikken. I denne første artikel introducerer forfatteren indledningsvist problematikkens betydelige omfang, hvorefter transferbegrebet udfoldes i en forståelse af transfer som transformation af teoretisk læring til praksisviden. Der peges i forlængelse af forskningen på vigtigheden af kontekstuelle, organisatoriske faktorer samt på vigtigheden af ikke kun at afholde gode kurser, men ligeledes fokusere på tiden efter kurserne, og den sammenhæng, som medarbejderne vender tilbage til. I næste artikel bringer forfatteren sit bud på, hvordan disse udfordringer i forlængelse heraf kan imødegås med inspiration fra pragmatismen og organisationskulturteorier.